Vi skal sikre, at EU er forberedt på fremtidige udfordringer og muligheder
Hjørnestenen i NextGenerationEU er genopretnings- og resiliensfaciliteten – et instrument, der tilvejebringer tilskud og lån til reformer og investeringer i EU-landene.
Målsætninger og fordele
Som led i en omfattende indsats skal genopretnings- og resiliensfaciliteten
- afbøde pandemiens økonomiske og sociale konsekvenser
- sikre, at EU-landene bliver mere modstandsdygtige, mere bæredygtige og bedre forberedt på udfordringerne og mulighederne i den grønne og den digitale omstilling
- gøre det muligt at nå EU's mål om klimaneutralitet senest i 2050
- bringe Europa på vej mod digital omstilling
- skabe arbejdspladser og vækst
Faciliteten stiller disse beløb til rådighed for EU-landene til at investere (i 2022-priser)
* With the amended RRF Regulation, additional grants under the Emissions Trading System (ETS) and Brexit Adjustment Reserve (BAR) have been made available to Member States. Therefore, the EUR 357 billion in grants is now split in EUR 338 billion of original RRF grants, EUR 17.3 billion in ETS grants and EUR 1.6 billion in BAR grants. Furthermore, Member States could request loan support until August 2023. Of the total available envelope of EUR 385 billion, close to EUR 291 billion has been committed by end 2023. These two changes (more grants available through ETS and BAR and less loans requested than the total available envelope) result in a total RRF envelope of EUR 648 billion by end 2023. The previously mentioned amount of EUR 723 billion represented the maximum amount of RRF grants (EUR 338 billion) and RRF loans (EUR 385 billion) according to the RRF Regulation.
Sådan fungerer genopretnings- og resiliensfaciliteten
Gennem faciliteten, som er et midlertidigt instrument, kan Kommissionen skaffe penge via låntagning på kapitalmarkederne til at hjælpe medlemslandene med at gennemføre reformer og investeringer, som
- er i tråd med EU's prioriteter
- giver løsninger på de udfordringer, der er udpeget i de landespecifikke henstillinger som led i det europæiske semester, som er rammen for koordinering af de økonomiske og sociale politikker.
Faciliteten trådte i kraft i februar 2021. Den har finansieret EU-landenes reformer og investeringer fra pandemiens begyndelse i februar 2020 og vil gøre det indtil udgangen af december 2026. Medlemslandene indsender deres genopretnings- og resiliensplaner til Europa-Kommissionen og angiver de reformer og investeringer, de planlægger at gennemføre inden udgangen af 2026, med henblik på at modtage finansiering op til det aftalte beløb.
Se de enkelte EU-landes nationale planer, planlagte reformer og investeringer
De fremskridt, der er gjort ved halvvejen
I februar 2024, tre år efter NextGenerationEU's oprettelse, gennemførte Europa-Kommissionen en positiv midtvejsevaluering af genopretnings- og resiliensfacilitetens fremskridt. Med de 225 mia. euro i finansiering, der allerede er udbetalt, og de over 1.150 vigtige mål, der er nået, er EU-landene godt i gang med hurtigt at løse langvarige udfordringer og reagere effektivt på nye.
Genopretnings- og resiliensfaciliteten er en meget konkret drivkraft for økonomisk genopretning og strukturreformer, og den har også hjulpet landene med at tage betydelige skridt hen imod den grønne omstilling. Mange af dem har langt oversteget minimumskravene på 37 % for klimarelaterede mål via deres ambitiøse nationale planer.
Ved udgangen af 2023 blev der indført nogle ændringer, og der blev afsat yderligere 150 mia. euro i finansiering for at hjælpe landene med at nå deres mål og give dem større handlekraft i forbindelse med bl.a. den igangværende konflikt ved Europas grænser, den høje inflation, forstyrrelserne i forsyningskæden og forskellige naturkatastroferisici.
Hvis du vil se eksempler på, hvordan genopretnings- og resiliensfaciliteten og NextGenerationEU sætter kursen for en grønnere, stærkere og mere bæredygtig fremtid, kan du gå til Europa-Kommissionens 27 Country Snapshots, som viser, hvordan projekterne tager form i praksis.